De kom hele vejen fra Princeton

De kom hele vejen fra Princeton. Bridget Alsdorf, som er professor i kunsthistorie, havde taget Hans P. Halvorson, professor i filosofi, og 12 studerende fra Princeton University i USA med til Skagen for at se skagensmalernes kunst og den by, de skabte den i. 

Alsdorf og Halvorson underviser i et kursus med fokus på det moderne gennembrud i Skandinavien, mere specifikt årene mellem 1870-1890. Det er første gang et helt kursus på Princeton dedikeres til denne periode, og det har samlet studerende på tværs af fag – de kommer fra alt fra filosofi til IT. Alsdorf har længe været optaget af skagensmalerne, og hun er ophavsmanden til kurset. 

På pensum har de studerende bl.a. en række store forfattere fra det moderne gennembrud – Georg Brandes, Henrik Ibsen og Søren Kierkegaard – og altså også skagensmalernes kunst. 

De internationale forbindelser 
Bridget Alsdorfs forhold til Skagens Museum er et strålende eksempel på de internationale forbindelser og samarbejder, som er et strategisk indsatsområde for museet. 

For selvom Alsdorf er amerikaner og forsker på et amerikansk universitet, har hun opdyrket et nært forhold til Skagens Museum. Hun har speciale i europæisk kunst fra det 19. og 20. århundrede og er særligt interesseret i at analysere kunstens forhold til litteratur, filosofi og socialhistorie.  

Alsdorf kom i kontakt med Skagens Museum, da hun i 2023 bidrog med en artikel til udstillingskataloget Marie Krøyer, der ledsagede en udstilling af samme navn, som blev udviklet af Skagens Museum og Den Hirschsprungske Samling. Siden har hun vedligeholdt kontakten med museets kunsthistorikere og malerikonservatorer, og har flere gange besøgt Skagen for at bruge Skagens Museums arkivmateriale til sin forskning. 

Her fortæller hun om hvorfor hun tog sit hold hele vejen med til Danmark. 

Hvad bringer jer hele vejen til Danmark? 
“Det var vigtigt for mig at tage de studerende med til Skagen. I København besøgte vi andre museer, og dér kan man jo opleve fantastiske kunstværker fra den her periode, men man ser dem ikke i den kontekst, hvor de blev skabt. Skagen er det eneste sted, hvor man får en rig fornemmelse af skagensmalerne som en kunstnerkoloni. 

Det er fantastisk at kunne opleve landskabet, stranden, og byen – selvom den naturligvis har forandret sig på nogle måder og på andre slet ikke – og at bo på Brøndums Hotel, hvor de samledes, giver den mest fuldendte oplevelse af skagensmalerne. Derfor var det så vigtigt for mig, at de studerende kunne få denne oplevelse.” 

Hvad gør skagensmalerne vigtige for det moderne gennembrud i dine øjne? 
“Det moderne gennembrud og Georg Brandes’ forelæsninger [Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur, som bliver definerende for det moderne gennembruds idéer i Danmark, red.] handler om at åbne Danmark for de tendenser, der er i gang i resten af Europa og lade sig inspirere af avantgardeudviklinger i kunst og litteratur. 

Skagensmalerne er ikke de eneste kunstnere, der tager til Paris og absorberer det, der sker, men de responderer meget virkningsfuldt på at male udendørs, at fokusere på lys, og på at male hverdagslivet – motiver, der dækker både fornøjelse og arbejde. De udvikler en opmærksomhed på arbejderen, fiskerne som socialklasse, og strukturelle betingelser, hvilket er et enormt moderne blik på deres tid. De maler jo ikke bourgeoisiet i deres hjem, men derimod kigger de virkelig på forholdene i forskellige socialklasser i det moderne liv. 

Jeg synes, at de er en vigtig kunstnergruppe, der dokumenterer de ting og giver det et malerisk udtryk, som samtidig er meget frisk og nyt. Man kan sagtens se indflydelsen fra fransk impressionisme, men når man ser på skagensmalernes værker, er der noget meget distinkt nordisk og dansk ved dem. Det er ikke bare en overtagelse af noget fransk.” 

Hvad giver konteksten omkring kunsten dig som kunsthistoriker? 
“Første gang jeg rejste til Skagen, lejede jeg en bil sammen med en ven og kørte hele vejen fra København. Det at se landskabet hele vejen til Skagen på den lange tur var en åbenbaring for mig – med tanke på alle de landskabsmalerier, jeg havde set, fik jeg endelig en mulighed for at forbinde det til det fysiske landskab, og kunne se, hvordan landskabet bliver til klitter, når man nærmer sig Skagen. 

Når man ser landskabet på malerier, er det stadig en fiktionel verden. Men når man ser det i virkeligheden, opdager man, hvordan malerierne responderede på den virkelige natur. Der er stadig nogle steder i Skagen, der er er relativt uberørte, og som giver et indtryk af, hvordan Skagen så ud for skagensmalerne. Den oplevelse har været meget oplysende for mit arbejde. 

Samtidig har Skagens Museum betydet meget. Samtalerne med kunsthistorikere og konservatorer, det rige arkivmateriale, museet råder over – nu er jeg her for fjerde gang.”