Mette Harbo Lehmann

Museumsinspektør og seniorforsker. Post Doc 2025-2028

CV

Lehmanns arbejde er centreret omkring internationale vinkler på kunstnerkolonien i Skagen i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.  

Hun har gennemført flere forsknings- og udstillingsprojekter, herunder et om Krøyers rejser og netværk i Frankrig i samarbejde med Musée Marmottan Monet i Paris og et andet om Anna Anchers lys i partnerskab med Dulwich Picture Gallery i London. Har modtaget midler fra Novo Nordisk Fonden til ’Kunstnere uden stemmeret’, et større researcharbejde omkring de glemte kvindelige kunstnere med tilknytning til kunstnerkolonien i Skagen. Derudover har hun en særlig interesse i havet som kunsthistorisk emne.  

Er for nuværende i gang med et omfattende forskningsprojekt omkring skagensmalernes rejser til Italien.’Maa jeg be’ om Italia’ er støttet af Ny Carlsbergfondet og har muliggjort hendes ansættelse som postdoc ved Aarhus Universitet.  

Profil

Personlig Profil

På Lehmanns PURE-profil ses en liste over hendes publikationer og projekter. Publikationerne afspejler hendes forskning i kunstnerne P.S. Krøyer, Anna Ancher, Viggo Johansen, Holger Drachmann og temaerne kvindelige kunstnere, hav- og kystmotiver, kunstnerhjem, kunstnerkoloni og kunstnerrejser.