P.S. Krøyer

Peder Severin Krøyer blev født i Stavanger i 1851, men voksede op i København, hvor han allerede som ganske ung viste et usædvanligt talent for at tegne. Han blev optaget på Kunstakademiet som blot 13-årig og fik hurtigt ry som en teknisk virtuos maler. I årene efter sin debut rejste han gennem Europa og opholdt sig blandt andet i Paris, Spanien og Italien. Her mødte han det moderne europæiske maleri og den franske naturalisme, som fik stor betydning for hans videre arbejde. Da han kom til Skagen, var han derfor allerede en erfaren og internationalt orienteret kunstner. 

I Skagen fandt Krøyer en motivkreds, som fulgte ham resten af livet. Han malede fiskerne på stranden, kunstnernes fællesskab omkring middagsbordene og de lange sommeraftener ved havet. 

Lyset er centralt i Krøyers kunst. Vigtigheden af at finde balancen mellem lys og skygge gennem et målrettet arbejde med valører havde Krøyer med sig fra sin tid i Bonnats atelier i Paris. Det var især de sene aftentimer, som optog Krøyer. De blå toner, som bader Skagen i stemning, efter solen ellers er forsvundet under horisonten, tilbyder i europæisk kontekst et helt særligt og subtilt motiv for Krøyer. 

Samtidig arbejdede Krøyer hele tiden med en imponerende teknisk sikkerhed. Hans billeder virker ofte umiddelbare og lette, men bag dem ligger et fordybet studie af lys, farver og komposition. 

I Fiskere trækker vod fra 1883 skildrer Krøyer en gruppe fiskere, der i fællesskab trækker nettet op på stranden. Motivet er hentet direkte fra arbejdet på Skagens strande, som Krøyer fulgte tæt i sine første år i byen. Billedet er malet ude i det sene eftermiddagslys, og Krøyer lagde stor vægt på samspillet mellem figurerne, sandet og havets blå toner. Værket viser hans tidlige naturalistiske stil og hans interesse for friluftsmaleriet, hvor lyset og den konkrete iagttagelse af mennesker i arbejde bliver bærende elementer i billedet. 

I Sommeraften på Skagen Sønderstrand fra 1893 ser man Marie Krøyer og Anna Ancher gå på stranden i det blå aftenlys. Hav og himmel flyder sammen i horisonten og omslutter det intime og fortrolige rum mellem to kvinder, fordybet i noget så moderne og tidløst som en vandring ved havet. 

Sankt Hansblus på Skagen strand fra 1906 blev Krøyers sidste store lærred, og værket samler mange af kunstnerkoloniens personer i ét billede. Det store bål lyser op i sommernatten, mens kunstnere, fiskere og spidsborgere mødes omkring flammerne. Værket viser Krøyers særlige evne til både at skildre mennesker og levende øjeblikke, hvor stemningen næsten bliver hovedperson. 

Krøyer var samtidig en eftertragtet portrætmaler og malede en lang række af tidens forfattere, kunstnere og kulturpersonligheder. Han bevægede sig ubesværet mellem det internationale kunstliv og det lokale miljø i Skagen. 

P.S. Krøyer døde i Skagen i 1909, blot 58 år gammel. Han er begravet på Skagen Kirkegård. I dag regnes han som en af de mest betydningsfulde kunstnere i dansk kunsthistorie og som den maler, der mere end nogen anden formede billedet af Skagen som kunstnernes og lysets sted.