Marie Krøyer

Marie Krøyer (f. Marie Triepcke) blev født i København i 1867 og viste tidligt kunstnerisk talent. Som ung blev hun uddannet på private kunstskoler i København og senere i Paris, hvor hun mødte det moderne europæiske maleri og de nye strømninger inden for kunst og æstetik. 

Da Marie Krøyer i 1889 giftede sig med P.S. Krøyer, blev hun en del af kredsen omkring skagensmalerne. I Skagen blev hun hurtigt et centralt samlingspunkt. Ikke kun som motiv i flere af tidens mest kendte billeder, men også som en markant personlighed med stor kunstnerisk og kulturel bevidsthed. Samtidig arbejdede hun videre med sit eget kunstneriske virke. 

Marie Krøyer malede blandt andet portrætter, landskaber og interiører. Hendes billeder er ofte præget af en stille stemning og en sikker sans for komposition og farve. Men efterhånden bevægede hendes interesse sig mere og mere mod indretning, møbler og arkitektur. Hun arbejdede med rum som helheder, hvor lys, materialer, farver og møbler tænkes sammen. 

I Ved væven (1890’erne) og Solbeskinnet pergola ved Ravello (1890), arbejder Marie Krøyer med forskellige, men beslægtede motiver. I Ved væven er motivet det nære interiør, hvor en kvinde sidder fordybet i sit arbejde. Rummet er meget enkelt opbygget, for ikke at sige fladt, men lys, møbler og tekstiler er behandlet med samme omhu som figuren selv. I Solbeskinnet pergola ved Ravello flytter Marie Krøyer blikket til et udendørsrum i Italien, hvor lyset filtreres gennem pergolaens bevoksning og oplyser fladerne i lyse, lette farver. Her er det stemningen og lysets bevægelse gennem arkitekturen, der bærer billedet. 

Tilsammen viser de to værker en tidlig og konsekvent interesse for samspillet mellem rum, lys og indretning, hvor de fysiske omgivelser ikke blot fungerer som baggrund, men som en aktiv del af motivet. Denne tilgang udviklede sig siden hos Marie Krøyer til et egentligt arbejdsfelt, hvor indretning, møbler og arkitektur forstås som samlede kunstneriske helheder. 

Et af Marie Krøyers vigtigste kunstneriske udtryk er selve hjemmet i Skagen Plantage, som hun indrettede sammen med P.S. Krøyer i 1890’erne. Her skabte hun lyse rum med en enkelhed og stoflighed, der peger frem mod senere nordisk boligkunst og designtradition. Huset blev et kunstnerisk projekt i sig selv, hvor hverdagslivet og æstetikken smeltede sammen. 

Senere videreførte Marie Krøyer disse idéer i arbejdet med Alfvéngården i Tällberg i Sverige, som hun opførte sammen med den svenske komponist Hugo Alfvén mellem 1909 og 1911. Her arbejdede hun med arkitektur, møbler og indretning som en samlet kunstnerisk helhed. Huset står i dag som et af de tydeligste udtryk for hendes særlige blik for rum, stemning og materialer. 

I dag betragtes Marie Krøyer som langt mere end en del af fortællingen om P.S. Krøyer. Hun fremstår som en selvstændig skikkelse i nordisk kunst- og designhistorie og som en kunstner, der arbejdede på tværs af maleri, arkitektur og indretning. 

Marie Krøyer blev født i København i 1867 og døde i Stockholm i 1940. Hun debuterede på Charlottenborg i 1888 og var gennem hele sit liv en del af de nordiske kunstneriske miljøer i både Danmark og Sverige. I dag står hendes arbejde som et vigtigt bidrag til fortællingen om moderne nordisk kunst og æstetik.