Maren Bjerg Thomsen

Registrator

CV

Skagens Museum rummer verdens største samling af skagensmalere fra perioden 1870-1935, med Helga Ancher som en særlig undtagelse. Med over 20.000 objekter huser museet ikke blot kunstværker men også breve, fotografier og inventar fra Anchers Hus, Drachmanns Hus, Brøndum-familien og P.S. Krøyer.  

Som registrator arbejder jeg med at bevare, dokumentere og tilgængeliggøre kulturarven for både forskning, formidling og fremtidige generationer. Rollen rummer praktiske, organisatoriske og vidensbaserede opgaver, herunder administration af samlingsdatabaser, magasinforhold og værdiredningsplaner. 

Arbejdet spænder fra håndtering og opbevaring af museumsgenstande til koordinering af ind- og udlån i samarbejde med konservatorer og andre museumsfaglige medarbejdere.  

En anden vigtig del af arbejdet består i at registrere og digitalisere skrøbelige eller utilgængelige materialer som fotografier, breve og skitsebøger, så de bliver søgbare og får nyt liv. Arbejdet muliggør nye forbindelser mellem historiske materialer, digitale platforme og publikum. 

Registrering

Museernes Samlinger

Registrering og dokumentation foregår i databasen SARA, som understøtter museernes arbejde med samlingsforvaltning og vidensdeling. Arbejdet sikrer, at samlingen kan identificeres og lokaliseres korrekt, og bidrager gennem platformen Museernes Samlinger til den fælles digitale kulturarv.