Mette Harbo Lehmann
CV
Lehmanns arbejde er centreret omkring internationale vinkler på kunstnerkolonien i Skagen i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.
Hun har gennemført flere forsknings- og udstillingsprojekter, herunder et om Krøyers rejser og netværk i Frankrig i samarbejde med Musée Marmottan Monet i Paris og et andet om Anna Anchers lys i partnerskab med Dulwich Picture Gallery i London. Har modtaget midler fra Novo Nordisk Fonden til ’Kunstnere uden stemmeret’, et større researcharbejde omkring de glemte kvindelige kunstnere med tilknytning til kunstnerkolonien i Skagen. Derudover har hun en særlig interesse i havet som kunsthistorisk emne.
Er for nuværende i gang med et omfattende forskningsprojekt omkring skagensmalernes rejser til Italien.’Maa jeg be’ om Italia’ er støttet af Ny Carlsbergfondet og har muliggjort hendes ansættelse som postdoc ved Aarhus Universitet.